Ikke Et Ord Om Politik

00:02 Du er faktisk lidt pensioneret lige nu. 00:04 Jeg er totalt pensioneret. 00:07 Det lyder jo så gammelt, men... Emma, OL, 3 OL, 4 medaljer, VM, EM, altså du kan jo gå på bandet, det er måske også lidt for en, der bruger nemt at sige, og så pludselig noget andet. Hvorfor? 00:28 Jamen, jeg har jo råd kæreks i hele mit liv nærmest. Jeg kan næsten ikke huske andet. Jeg startede, da jeg var ni. Så jeg tror for mig, at da beslutningen ligesom bliver taget om, at nu skal jeg ikke råd kæreks mere, altså min egen beslutning. 00:43 Er det din egen beslutning? 00:43 Det er min egen beslutning, ja. Der mærker jeg også ind i, hvad er det egentlig, der gør mig glad? Og det her med at skal træne... enormt meget specifikt for at blive kanondygtig og for at holde niveauet oppe, det gav mig overhovedet ikke det, det skulle mere. Som jeg troede, det ligesom, eller det skal det jo gøre, og man skal jo have noget glæde omkring at træne meget, og meget specifikt og sådan noget. Og det gjorde det ikke rigtig mere, fandt jeg ud af. 01:16 Så du vågnede op en morgen og sagde, been that on that? 01:20 Nej, det er noget, der sådan har, altså det havde jo ulmet lidt, det har jo været noget, jeg har mærket sådan over tid. Og finder jo også ud af, at da jeg egentlig sådan stopper min karriere, at der lå faktisk mere bag det, end bare det at træne rigtig meget. Det var faktisk også det at konkurrere. Det var også lidt miljøet på det elitecenter, jeg var på. Jeg kunne faktisk mærke, at det fyldte faktisk mere, men det gjorde det først, da jeg ligesom fik endnu mere afstand fra det. 01:50 Altså, det var ikke kun det fysiske? 01:52 Nej. Jeg synes, det var... Okay, stadig den dag i dag havde det lidt sådan, at det, jeg skulle konkurrere på højt plan, det hang mig faktisk langt ud af halsen til sidst. Ja. Og jeg havde jo egentlig besluttet mig... Jeg ved ikke, hvor mange, der ved det her. Jeg havde faktisk besluttet mig i 2021, at jeg ikke skulle råkærke mere efter OL i Tokyo. 02:13 Okay, allerede der? Ja. Hvordan var det så at tage til Paris? Ja. 02:18 Jeg havde en snak med min far. 02:19 Det er jo også før Rio, eller hvordan? 02:22 Nej, det er jo efter Rio. 02:23 Efter Rio, okay. Men før OL i Paris? 02:25 Ja. Der havde jo været corona-år i 2020, og så blev det udskudt, og jeg havde ligesom også en uddannelse, jeg skulle starte op på, så jeg tænkte, det skulle ligesom være mit næste step. Sådan du ved, at jeg tager OL med, så starter jeg uddannelse, og så glider jeg over i noget nyt. Ja, lige præcis. Men... 02:46 Jeg har en snak med min far, og han er meget sådan... Altså, min far og ældre har altid støttet mig, og ældre har været der, og de har været sådan... Jeg kom rigtig tit som unge og sagde, nu stopper jeg med at rukkejække, og så tog jeg alligevel til træning om eftermiddagen. 02:59 Det er sådan klassisk, synes jeg, man hører. Jeg gider ikke lige, og så sparker de en, og så gør man det, og så går der lige... 03:03 Men de har altid faktisk været sådan, det er okay, det er så fint, at du ikke vil rukkejække mere, og så alligevel har jeg været sådan, ej, ej, jeg tager til træning i eftermiddagen. 03:10 Så det var det, der skulle motivere dig? Det var, at det er fint, det gør du bare, så kan du 03:17 Men jeg havde en snak med min far, og han var sådan, skal du ikke lige prøve igen og se, om du kan slå hende, Lisa. Og Lisa er bare enormt dygtig fra New Zealand, og hun har taget enormt mange medaljer. Både VM og OL har hun jo virkelig været på toppen. 03:35 Så det var hende, der motiverede dig, at du skulle vinde over hende? 03:39 Det var lidt det, der også motiverede mig, men også det, at min far var sådan, skal du ikke lige... Der er kun tre år, også fordi det var jo blevet udskudt et år OL, og så var jeg sådan, jo, det skal jeg. Det kan jeg faktisk godt mærke, at jeg skal. 03:54 Hvordan var det så, da du havde truffet denne beslutning, og du var igennem OL, du havde taget medalje, den fjerde? Har du på noget tidspunkt fortrudt den beslutning, du har truffet? 04:04 Overhovedet ikke. Nej. På ingen måde. 04:06 Er det 20 år i dit liv, eller sådan et eller andet? Ja. Du bare siger, okay, det var det. 04:11 Jamen, jeg synes ikke, det er okay, det var det. Sådan en følelse sidder jeg slet ikke med. Jeg sidder med en følelse af, at jeg har virkelig opnået meget, og jeg har virkelig givet meget af mig selv, og omlagt mit liv for at være professionel atlæg. Så jeg tager det overhovedet ikke for. Jeg tager ikke noget for givet heller. Jeg synes, jeg er enormt stolt af det, jeg har præsteret. Jeg er den mest vindende kvindelige atlæg i Danmark. 04:35 Det er helt vildt. 04:35 Ja, altså det er jo ikke alle, der kan sige det, det er jo kun mig, der kan sige det. 04:39 Ja, men det forstår jeg 100% mere til, at det der med, altså jeg ved også, at du begyndte også at dyrke spydkast, ikke? Jo. Og så det bare virker som om, det er ligesom, at man siger, okay, nu vil jeg noget helt andet, hvor jeg har indtryk af, at mange topatleter, når de ikke kan være, eller vil være aktivt uden længere, så bliver de et eller andet, inden så træner de måske, eller coacher, eller gør noget, ikke? Hvor det bare har virket som om, på mig, det kan være, at jeg tager fejl, at du har tænkt, ej, Nu skal vi have noget nyt på tapetet. 05:07 Jeg tror også for mig, at jeg kan godt lide at søge grænser. Jeg kan godt lide at prøve at gøre det umulige. Og det finder jeg jo så ud af, at jeg ser spydkast og tænker, det kan jeg nok godt være god til det der. Det ser ikke så svært ud. 05:24 Var det bare sådan, du tænkte, det der ser meget cool ud, det gør jeg. Du kendte ikke nogen, eller var det nogen, du havde forbilleder? 05:31 Jeg var til VM i 23, i kajak, og ligger og ser VM Atlantik, og spydkast er på programmet. Og jeg ved ikke, hvad det er, men jeg var bare sådan... 05:43 Ej, det skal jeg prøve en dag. Jeg var ikke sådan, jeg skal være professionel, og nu skal jeg til OL. Det var slet ikke sådan, det var. 05:49 Så det var ikke drømmen, at du skulle være en, der tog OL-medaljer i to discipliner? 05:53 Ikke lige der, da jeg sagde det der. Det er først efterfølgende, da jeg stoppede min karriere, at jeg tænker, det kunne da være lidt fedt at sige højt, at jeg går efter OL i 28 som spydkaster. 06:04 Men jeg har så fundet ud af efterfølgende, at det skal jeg ikke. Jeg skal ikke være spydkaster, og jeg skal ikke gå professionelt ind i en sportsgren mere, for jeg har været der. Jeg har lagt min tid, jeg har lagt mit liv om for det. Ja, jeg er kun 30 år, og jeg har jo masser af gode år på banen, hvis det er det, der er. Men jeg kan bare mærke, at... Det liv, jeg skaber for mig selv nu, og har jo skabt på de her to år, som jeg har været ikke professionel atlet, det er bare et rigtig godt liv, og jeg nyder det virkelig. 06:46 Hvor indgribende er det egentlig i ens hverdag at være professionel atlete? 06:52 For at være enormt dygtig, så skal du lægge rigtig meget energi i det. Og det handler netop også, som du siger, alkohol og fester og familie og venner. Altså, jeg var ikke til min fætters konfirmation, fordi jeg skulle til EM. Altså, jeg var ligneragtigt med til min mors 50-års, fordi jeg skulle til World Cup, men min far kunne køre mig derned, fordi... Det var kun i Duschburg i Tyskland. Det er bare rigtig meget tilrettelagt, og du siger bare fra på rigtig mange ting. 07:23 Du rejser enormt meget. Især som kærkroer rejser du bare rigtig meget. Er meget på træningslejre i de varme lande for at optimere bedst muligt at blive den bedste atlet muligt i forhold til at sidde i kærken. 07:35 Er det det værd? Når du tænker tilbage, nu er du 30, og... Jeg har sagt nej til mange fødselsdage og fester og alle sådan nogle ting. Sidder man lidt og tænker, at det havde en stor pris? 07:50 Jeg fortryder intet, men når du sidder og spørger sådan der, kan der jo godt være nogle gange, hvor jeg tænker, at jeg vil da også gerne have været med til. Ja, selvfølgelig gør jeg det. Men jeg fortryder absolut ingenting. Det her får man jo ikke igen, og det her er en mulighed. Eller... 08:09 Mulighed, mulighed. Jeg havde et kæmpe talent som ung, og det der bare med at udleve det, fordi det er jo virkelig, virkelig få mennesker, der kommer til at være med til et OL. Det er ikke alle, der får lov til at opleve det, og det er det ultimative, du kan nå inden for kajak. Så for mig var det, altså, der var ikke noget der, der har... gjort det mindre værd at være atlet, plus jeg har haft en vennekreds og en familie omkring mig, der har haft fuld forståelse for det. Jeg er fra Lolland og flyttede til København som 17-årig. Jeg havde stadig rigtig gode veninder på Lolland på det tidspunkt, og når jeg kom engang imellem ned og skulle fejre os eller lande i klubben, jamen, så var jeg sådan til pigerne, piger, jeg kommer ned, vi har en halv time, og de var der bare. 08:52 Okay. 08:52 Altså sådan, for de prioriterede også, okay, vi ved, Emma, hun er i sæson lige nu, hun har ikke mulighed for at se sig tit, jamen, så er det mere udnytte, når vi har mulighederne. 09:01 Ja. 09:01 Så jeg havde også en omgangskreds og en familie, der bare støttede mig fuldt ud. 09:06 Det er jo meget privilegeret i virkeligheden, fordi det kan man jo ikke planlægge efter. Man kan godt have alle talenterne, men hvis ikke familien eller venner og omstændigheder osv. ved det, så er det virkelig et hårdt valg, tænker jeg. 09:22 Det gælder jo også musikere og sanger osv., at arbejdet virkelig kommer først. Er det også noget af det, der gør, at du har truffet det her valg, eller er det bare sådan, at når man nærmest er de 30, så begynder det at være, at man har toppet, eller hvad er det? 09:40 Jeg havde stadig masser af gode år i mig, hvis jeg gerne ville fortsætte med at rukke jeg, så på den måde er det ikke sådan det, der er afgørende af alderen. Jeg tror også, jeg mærkede en træng til at blive almindeligt menneske, som jeg også fint kalder det. Jeg tog jo uddannelse der i 2021-2022. Jeg havde jo været på i rigtig, rigtig mange år, og jeg sagde ligesom til min træner og min sportschef, jeg vil gerne tage den her uddannelse. Det er 10 måneder, det var en selvbetalt uddannelse. 10:07 Og der var de sådan, pissegod idé, tag 10 måneder væk, nyd dit liv, prøv det der sådan, altså, vær lidt almindelig. 10:13 Hvordan det er udenfor sporten der, ja. 10:16 Og så kommer du tilbage, og så klør vi på igen. Og det gjorde jeg. Og jeg fik jo smagen for det dengang, at kunne mærke, at det er jeg faktisk også pissegod til. 10:25 Ja. 10:25 Også pissegod til at være almindelig vænske. Og drikke øl om eftermiddagen, og alle de der ting, som jeg jo normalt ikke gjorde som atlet. 10:32 Ja. 10:33 Ja. 10:34 Så du catcher lidt op, kan man sige, nu, hvor du så er udenfor. Men samtidig med, at du så har dit eget træningscenter og har elever osv., er det så, altså er du sådan, scouter du efter den næste generation af kajakroer? 10:49 Altså jeg synes da helt klart, jeg... 10:52 Jeg vælger at tage de unge atleter ind, som også gerne vil blive rigtig dygtige. 10:58 Okay, så det er sådan en elite-træning, du laver? 11:02 Ja, jeg skaber de bedste rammer for dem, fordi jeg ved, hvad det kræver at have de bedste rammer for mig, da jeg havde de bedste rammer for mig. Øhm... Så jeg gider ikke at tage nogen ind, som bare synes, det kunne være fedt at blive trænet af mig, fordi jeg har været rigtig dygtig til at rukke kajak. Jeg vil også have, at de ved, hvad det er, de gerne vil. Og lige de to, jeg arbejder nu med her i forhold til kajak, de vil rigtig gerne til OL, og de vil rigtig gerne være pisse dygtige. Og det synes jeg er fedt, og det motiverer også mig. Jeg ligger 110 procent i at være til stede, rette deres teknik, lægge deres programmer ordentligt for at gøre dem til den absolut bedste atlete, de kan være. 11:40 Men det handler jo også om, at de har lyst til at være det. 11:42 Så ser vi dig måske til næste OL bare som træner? 11:47 Det er stadig to meget unge piger, så jeg vil sige, at det skal nok være i 32. Lige nu har vi stadig en gruppe kvinder, kan jeg jo godt kalde dem lidt dem, der er på seniorlandsholdet, og som jeg også har været kollegaer med, som lige nu arbejder mod 28. Så jeg vil sige, at de to piger, jeg arbejder med nu her, 12:09 Det er et lidt længere perspektiv. Er man konkurrenter, eller kan man godt være kammerater, når man er i så lille, men også så elitepræget en gruppe, som for eksempel kajakroer? 12:22 Det er helt klart en god blanding. Vi arbejder enormt meget sammen for at gøre hinanden bedre, men når vi lægger til de danske stævner, så er vi jo også konkurrenter. 12:33 Det er det, jeg mener, ja. Så hvordan forener man det? Det er jo så din fordel, hvis der er en, der har en off-dag. 12:40 100 procent. Jeg tror, jeg lagde rigtig meget ind i, at... Og det blev jo også sådan lidt egoistisk, men det er det også. Det er også en sport, hvor man skal være egoistisk, for du skal gøre dig... 12:49 Det er jo kun dig selv, der vinder. 12:50 Ja, lige præcis. Jeg brugte rigtig meget den her tankegang i, at Jeg skal ligge lidt foran i dag for at blive bedre. Hvis der var nogle af pigerne, der pressede op i træningen, så pressede jeg med. Og for at kunne holde til at udvikle på mit banetempo, når jeg ligger på den her femometer. 13:12 Ja, så jeg er jurist, og på alle måder helt anderledes, men måske på ét område lidt til fælles, fordi det er ekstremt kompetitivt. Og jeg kan huske nogle gange, hvis man ikke havde været til forelæsningerne og sådan noget, det skete tit for mig, altså så kunne man ikke få nogen på holdet til at låne sig noterne, fordi det var bare en konkurrencefordel for dem til eksamen, at jeg ikke havde været der til den undervisningsteam. Og jeg tænker bare, sådan må det jo også lidt være, når man er i sportsverdenen. Altså ikke, at man går og drøser stryknin i hinandens drinks eller noget, men alligevel, det handler jo om at vinde. 13:42 For mig, der tror jeg, det handler enormt meget om, at hvordan kan jeg gøre mig selv bedre? Igen, nu tænker jeg egoistisk. Hvordan kan jeg gøre mig selv bedre? Det kan jeg ved at presse de andre piger, så de bliver bedre. 13:54 Okay, så du bruger dem på en god måde for at gøre dig selv bedre? 13:57 Ja, fordi hvis de gør mig bedre, og jeg gør dem bedre, så bliver vi alle sammen bedre. Og så leverer vi bedre resultater. Så selvom de er konkurrenter på det danske niveau, så har jeg stadig brug for dem for at blive endnu bedre internationalt. 14:13 Ja. 14:13 Så det var lidt den vej, jeg kiggede. 14:15 Ja, det kan jeg gå med ind. Men når det interesserer mig, udover rent menneskeligt, så er det jo også fordi, nu hvor du så har lagt spydkast på hylden, har du taget en ny udfordring op, som er meget individuelt konkurrencepræget. Du er jo med i den her års udgave. Jeg skal nok lade være med at kalde det for et reality-program. 14:36 Ja. 14:36 Det er konkurrenceprogram. Robinson-ekspeditionen. Jeg har faktisk set et af udsendelserne, hvilket ikke er helt almindeligt for mig. Men det er jo meget anstrengende, og man skal kæmpe for sit hold, man skal også kæmpe for sig selv. Så gå ud for, at du kan bruge meget af det, du har fra elitesport i Robinson. 14:58 Ja. For mig, der var det, der var afgørende for mig at være med i Robinson, det er, at der er også enormt meget tid. Ventetid. Ja. Og det har jeg altid været vant til i form af min sportsgren. Når jeg har været til Stævnum, så vidste jeg, at jeg skulle ro klokken 10 og klokken 17. 15:16 Så der har været en masse ventetid. Det kan godt være, at jeg havde en telefon og en mailbog og whatever, folk har snakket med og sådan noget. Hvor her, der har vi bare os selv og selvfølgelig hinanden, og vi må snakke om yndlingsfarver og sådan nogle ting. Men det trives jeg bare enormt godt i, hvor jeg kunne se, at mange af de andre faktisk var presset over det. Så det tror jeg var sådan lidt banebrydende for mig at være med i det her. 15:35 Vidste du godt det, inden du sagde ja? 15:37 Jeg vidste ikke, der ville være så meget ventetid, men jeg vidste godt, der ville være ventetid. Men jo, altså det at være atlete, og selvfølgelig har jeg trænet meget, det er jo nogle rigtig hårde konkurrencer, der også er, har der selvfølgelig sin fordel, men der er ikke nogen af os, der får mad. 15:50 Nej, så man har ligestillet, når det kommer til den proteinindtag. 15:55 Lige præcis, og det er sådan, jeg var jo også afkræftet, ligesom alle andre var, men jeg tror, rent det mentale, tror jeg, jeg har kunnet, måske udnytte lidt mere af de kompetencer, jeg har inden for min sportsgren, end måske nogle af de andre har kunnet. 16:10 Ja, fordi folk kommer med meget forskellige baggrunde. Ja, det gør de. Det er ikke sådan, at det er folk fra en sportslig baggrund, der almindeligvis søger ind. Men du kunne mærke, at det var en fordel for dig at have den disciplin. 16:24 Ja. Jeg kunne mærke rigtig meget, at ventetid var hård for rigtig mange. 16:31 Så det er ikke de hårde fysiske udfordringer, der i virkeligheden var det værste? 16:37 Jo, selvfølgelig var det også det, for det udmatter jo, men det gjorde det på os alle sammen. Og man har mange muskler, der ikke har mange muskler. Store muskler, der ikke har store muskler. 16:46 Man bliver træt alligevel på et tidspunkt. 16:47 Ja. Så det var meget mere den mentale del, end det var den fysiske del, synes jeg. 16:53 Hvor lang tid er man egentlig væk? 16:55 Man kan være sted i 40 dage. 16:57 Okay, så godt en måned der. Og du må ikke sige, hvornår du kom hjem. Nej. Hvornår kommer finale, altså vinderen, kommer det frem? 17:05 Jeg tror, at det sidste afsnit kommer ud omkring december. 17:09 Okay, så det er over de næsten måneder i virkeligheden. 17:12 Ja, for der er 16 afsnit. 17:14 Ja, det giver mening. Hvornår beslutter du dig for, altså søger man ind i det, eller bliver man headhunted? 17:20 Jeg søgte. 17:20 Okay. 17:21 Der er jo 4.000, der søger hvert år. 17:23 Hold nu op. 17:23 Ja, mellem 3.000 og 4.000. 17:24 Så det er noget af et nåleøje. Det er det virkelig. Var det så sammenfaldende med, at du droppede spydkast, og du tænkte, at det kunne være sjovt? 17:33 Nej. Men jeg havde haft nogle tanker omkring spydkast, inden jeg søgte Robinson. For jeg kunne godt mærke, at det drev mig ikke så meget mere at tage afsted til træning, som det skulle gøre. Glæden ved det var sådan lidt faldet af. Ja. Så jeg vælger at søge Robinson i håbet om, at jeg kan finde ud af at tage ned på en øde ø, og se, er det det, jeg skal, eller er det, jeg ikke skal. Fordi når man sidder på en øde ø, så har man da tid til at tænke lidt. Jo, ja. Så jeg tog afsted, eller var så heldig også at blive valgt, og så tager jeg afsted og kommer også hjem, og kan mærke, at jeg skal ikke være spydkast, om jeg sidder ikke og græder. 18:14 Nej, men alt er græder. Jeg ved godt, du har lige haft det hos dig, altså. 18:20 Nå, så det er faktisk under Robertson, du finder ud af, at du ikke vil gå videre ned og spydekaste vejen. 18:25 Ja, jeg kunne mærke, at netop det der med at gå hele hjertet ind i noget så ekstremt som at være eliteatlet og professionel atlet, det havde jeg ikke lyst til mere. Jeg var klar til at skulle bare gå videre af min sti som almindelig menneske. Tjene nogle penge og... Ja, tage i byen og tage på festivaler. 18:45 Ha' tid til at deltage i familiefester. Lige præcis. Alle de der ting, der hører med. Så det er det, der venter foran dig nu. Det er det, ja. Hvordan har det så været at blive kendt på en anden måde nu? Altså, du har jo været kendt som elite sportsudøver og, som du siger, den mest vindende kvindelige OL-deltager i Danmarks historie, men nu så være kendt for at være med i et program sammen med alle mulige andre, som ikke har noget med sport at gøre. Det er jo sådan en... Det er jo lidt reality. 19:15 Det er jo 100% reality. Jeg er bare ikke så god til, at det er reality. 19:19 Jeg prøver også at være høflig og kredske op spørgsmålene. 19:25 Det er helt klart en anden måde at blive set på. Og det er også sådan, at de par gange, jeg er blevet genkendt, er det jo via Robinson. Det er jo ikke, at jeg er hende der, der har vundet fire OL-medalier. 19:36 Sådan var det vel for et par år siden, tænker jeg. Når du kom hjem fra Paris og sådan noget, når du blev stoppet, så er det fordi, hey, godt gået med bronze og... 19:44 Ja, i hvert fald lige månederne efter. Jeg har jo også været med i et tv-program, der hedder Boxen, som jeg lavede sidste år på TVSO. Og der er jeg også lidt blevet genkendt igennem det at være sådan, ej, det er da dig for Boxen. 19:58 Hvordan føles det, når du har brugt 20 år af dit liv på at forfine dig inden for en sportsgren, og så det, der gør, at folk genkender dig i hovedgaden, det er, at du har været med i Boxen eller Robinson? 20:10 Jeg synes jo, det er lidt ærgerligt, når man faktisk er så dygtig. Det er det, jeg mener. Når man er så dygtig til noget, synes jeg faktisk, det er lidt ærgerligt. Men med det sagt, så siger det jo også bare noget om, at folk ser sport, men de ser højst sandsynligt måske tennis, fodbold, håndbold, måske lidt badminton, fordi det er de lidt større Formel 1 og sådan nogle ting. Man ser ikke rigtig kajak. Det var virkelig en nichesport, og jeg tror, det er det, der gør, at man ikke rigtig har vidst mere om det. Så selvfølgelig er det mega ærgerligt, men det er også det, der gør, at man bliver genkendt mere, fordi folk ser mere reality og bare tv-shows. 20:48 Joachim B. Olsen tror jeg også er blevet betragtet mere kendt af at være i politik og nu journalist, end da han var enormt dygtig i atletik. Det tror jeg er et vilkår. Jeg var selv i Paris der for et par år siden til OL, der så gør der paralympiske lege, men oplevede jo altså vildt mange ekstremt dedikerede, hårdt arbejdende danske atleter, som var enormt spændende at tale med, som jeg aldrig havde hørt om før jo. Og det er underligt, I hvert fald for mig er det der med, at man har en hel masse virkelig kompetente repræsentanter for Danmark, som vi ikke rigtig dyrker. 21:27 Er det et dansk fænomen? Mit indtryk var bare, at der var en helt anden hype omkring de amerikanske atleter og de franske atleter. Er det sådan en dansk ting, at vi primært ser, at det er håndbold og fodbold, og så måske lige, hvis der er noget op i tiden? Hvordan er det i de andre lande, du har konkurreret med? Ved du det? 21:48 Nu var jeg på træningsleje i New Zealand det ene år. 21:50 For at studere Lisas teknik? 21:53 Næsten. Det var hendes rival i New Zealand. Jeg trænede sammen med, også en god veninde. Hun fortæller, at Lisa er mega kendt. Kajak som sådan er ikke så udbredt i New Zealand, men hun er bare virkelig kendt, fordi hun har præsteret rigtig, rigtig godt. Så jeg tror sådan... Jeg tror lidt, det er en dansk ting, at sådan de der nichesport, hvor der faktisk bliver givet rigtig godt gas og vinder rigtig mange medaljer, at de sådan... De kommer bare ikke helt lige så meget op, og det har jo også noget at gøre med, hvor mange penge der er i sporten og alle sådan nogle ting der. 22:30 Ja, man skal lidt slå igennem i udlandet i virkeligheden for at gøre det rigtig godt. Ja. 22:37 Hvad gør det, tror du, for eliteopdyrkelsen, altså det, at vi bliver ved med at have elitesportsudøvere? Kunne vi gøre noget bedre i virkeligheden for at skabe et miljø, så folk har lyst til at gå hele vejen? For det er jo et stort offer, som du siger, økonomisk, privat og alt muligt. Kunne man gøre et eller andet for at få flere til at have lyst? 23:04 Eller måske bare skabe mere opmærksomhed om det? 23:08 Helt sikkert. Hvis jeg skal kigge i forhold til kajak, så vil det jo være, at vi også skal have dygtige trænere og have miljøerne i klubberne. Man starter jo i klubberne, og så er det jo der, man arbejder sig op til at komme ind på elitecenteret og komme på seniorlandsholdene. 23:29 Og så er det måske også, selvom jeg ved ikke, hvordan du har det med Robinson og sådan noget, man kompromitterer jo lidt sig selv, synes jeg, når man stiller op. Jeg har jo også selv stillet op af sådan nogle ting. Det var sådan noget Big Brother og sådan noget. Men det er jo også en måde at få opmærksomhed om det, man rent faktisk så har lavet. Kan du mærke, at efter du har været med i de her to programmer, at det er ligesom om, at folk så godt ved, at de ser dig som en, der var med i Robinson, men husker måske, at du rodede kajak og synes også, at det er lidt spændende? 23:56 Jeg tror 100 procent, at den følgeskar, der kommer med i det her, et er, fordi jeg er med i Robinson, men også, fordi de ser, hvilken profil jeg er. At de også sådan ser, okay, hende vil jeg gerne følge, hun er da egentlig ret sej, fordi hun har også vundet OL. Jamen sådan noget, ja. Så der har en spillover-effekt, ikke? Ja, det tror jeg også har noget at sige ved det. Og det synes jeg jo bare er fedt, at folk jo også får lyst til at følge med i den hverdag, jeg også har som eks-atlet lige nu. Ja. Ja. 24:24 Indelig vildt altså som 30-årig at være eks. Altså, du er faktisk lidt pensioneret lige nu. 24:31 Jeg er totalt pensioneret. Det lyder jo så gammelt, men det er jo rigtigt, og det er også, når folk har været sådan, når du er stoppet, så er jeg sådan, nej, jeg har ikke stoppet, jeg har afsluttet min karriere. Fordi det der stoppet, det lyder så hårdt, og det er sådan, nej, jeg har afsluttet min karriere. 24:51 Og så venter der en ny... Er det så... Altså, kan du godt lide at lave tv og sådan noget? Eller er det bare noget, du lige skulle prøve? 24:57 Jeg synes faktisk, det er meget sjovt at lave noget tv. Og gad godt at lave noget mere. Det skal så ikke være noget, hvor man ikke får lov til at spise. Nej, det vil også være umiddelbart. Men der er jo mange sjove programmer, og der bliver jo hele tiden udviklet på alt muligt, så jeg håber da, at der kunne være et eller andet, hvor at måske dem, der skal caste, de synes, det kunne være sjovt at have mig med i sådan en setting. 25:22 Men der er ikke nogen, der sidder og tænker, det er derovre, du drømmer om. 25:26 Der er ikke som sådan lige noget lige nu og her, hvor jeg tænker, wow, det er mega fedt. Men jeg tror også igen, det er sådan, hvordan bliver idéen pitchet til en? Ja, ja, det er klart. 25:36 Det er klart. 25:37 Jeg ville rigtig gerne have været med i Korpset. Ja? Ja, og jeg søgte faktisk også Korpset først, før jeg søgte Robinson. Nå? Men Rune Viborg, som er en af de instruktørerne, og jeg har lavet Boksen sammen. Ja. Og i Korpset har de jo nogle regelsæt og nogle kontrakter. Ja, okay, så der var nogen habilitet. Ja, man må ikke kende hinanden. Ah, okay. Super irriterende, fordi jeg tror virkelig, jeg havde været en fantastisk person at have med i Korpset. 26:03 Det er jeg slet ikke i tvivl om. Ja. 26:05 Ja, men det er jo virkelig ekstremt. Det kører jo også lige nu og her. Og det er fandme bare ekstremt, det, de er ude for. 26:12 Hvad er det, der tiltaler dig ved det? Du taler det her med, at I må ikke spise et Robinson, og den fysiske anstrengelse i korpset og sådan noget. Er det sådan stadigvæk det atletiske, at man skal presse sin krop til det yderste? 26:24 Ja, og det er det der med at prøve grænser af. Fordi jeg har levet i... 26:28 atletkassen, eller hvad man kan sige, i rigtig, rigtig mange år, så det der med nu at komme ud og være mig, og hvem er jeg, og alle de ting, der kan jeg godt mærke, at jeg godt lide at søge grænser, og prøve noget af det ekstreme for at finde ud af, hvad gør det ved mig, og hvad gør det ved mit mentale, fordi vi lærer hele livet, og vi skal dygtiggøre os hele livet for at bare være den bedste version af os selv, og der kan jeg godt lide at springe ud i de her ting, og sådan gøre noget af det, der måske gør lidt ondt, eller er lidt usikkert, og derfor er det, at jeg søger de her grænser, Om det er så også bare nærmest at tage hen og bungee jump eller sådan noget. 27:00 Fordi du står jo deroppe 60 meter op i luften, eller hvor meget det nu er, og skal arbejde med dig selv omkring nogle ting. Og det synes jeg bare er vildt spændende og vildt lærerigt om mig selv. 27:10 Men det synes jeg er enormt fedt. Jeg har aldrig sprunget bungee jump eller rodkajak. Jeg er engang blevet beskyldt for at stjæle en kajak, men det var altså ikke rigtigt. Jeg havde fået lov at låne den. Aftale. 27:26 Men jeg prøver selv at leve efter at sige ja. Medmindre det er ulovligt, åbenlyst, idiotisk, så skal man sige ja. Og tage imod de gaver og muligheder og mennesker, man møder og sådan nogle ting. Og det har... I hvert fald de 45 år, jeg har praktiseret det, det har kun givet mig enormt mange sjovt og berigende oplevelser. Så det vil jeg bare bekræfte dig i og ønske dig alle held og lykke med. Tak. Og fedt, at du ville fortælle her. 27:54 Vi var lidt udfordret af din... Ja, jeg har noget slem hoste for tiden. 27:58 Ja, men altså, nu er det ikke et eller andet, du har taget med hjem fra en øde ø, vel? 28:03 Altså nu er det jo så længe siden, der er blevet optaget, så jeg håber det ikke. Nej, det er godt. Jeg tror, det er været, der lige har drillet mig lidt. 28:11 Emma Ostrand Jørgensen, kæmpe fornøjelse, at du ville tale med mig. Tak lige meget. Og held og lykke med det, der så bliver det næste kapitel. Det lyder spændende. Det vil jeg glæde mig til at følge. 28:21 Mange tak.