Stemmernes Tårn

Krystalskoven gemmer på mere end spejlbilleder og blå krystaller. Gruppen får mulighed for at søge efter svar på nogle af de spørgsmål, de har båret med sig længe. Men nogle gange er problemet med at få svar, at man bagefter skal leve med dem. Gamle familiehemmeligheder begynder at røre på sig, Corgis kræfter viser nye sider af sig selv, og noget – eller nogen – synes at trække i gruppen fra den anden side. Spørgsmålet er bare, om man skal følge efter, når mørket kalder.

En smal hængebro højt over en kløft er et dårligt sted at blive angrebet. Især når man har bundet sig fast til sine venner. Gruppen er på vej mod Krystalskoven, men faren kommer fra luften, og pludselig skal der holdes styr på både våben, magi og balancen. På den anden side venter en skov, hvor blå krystaller vokser som træer, og spejlbilleder gør det svært at stole på sine egne øjne. Måske findes svarene om Eddas forsvinden her.

Gruppen har forladt Tornevig og bevæger sig gennem et område, der stadig bærer tydelige spor efter en gammel krig. Forladte landsbyer, gamle våbenskjolde og døde, som aldrig blev begravet, ligger tilbage som minder om noget, der for længst burde være slut. Men for nogle i gruppen føles landskabet mærkeligt bekendt. Gamle minder begynder at røre på sig, og jo tættere de kommer på Krystalskoven, desto tydeligere bliver det, at fortiden måske ikke er så langt væk, som de troede. Foran dem venter kløften. Og den eneste vej videre går over.

Gruppen er samlet igen og sætter kursen mod Tornevig. Men hjemrejsen bliver ikke helt den hjemkomst, de havde håbet på. For selvom husene stadig står, vejene er de samme, og minderne findes overalt, er noget forandret. Tornevig føles ikke længere som den by, de forlod. Og spørgsmålet er stadig det samme: Hvor er Edda?

Et år er gået siden katastrofen i Tornevig, og Ebbe er ikke længere den samme. Han lever fra dag til dag i Trosborg, hvor han tjener sine penge på næverne i byens underjordiske kampe. Ved hans side hænger den unge Corgi, der måske ikke helt selv ved, hvad hun er i stand til endnu. Men fortiden indhenter dem, da Belmon, Leopold og Stug pludselig står i døren. Gruppen er samlet igen, og de har gjort en ubehagelig opdagelse: Det, de mødte under Tornsborg, var langt større end én enkelt dæmon.

Der er gået et år, siden gruppen forlod Tornevig. Belmon og Leopold leder stadig efter svar på det, de fandt under Tornsborg. Jagten fører dem til en forladt herregård, en meget gammel vampyrhistorie og et bibliotek, hvor møblerne viser sig at være overraskende fjendtlige. Imens forsøger Stug at blive optaget i en gammel ridderorden. Det går nogenlunde. Hvis man ser bort fra ydmygelserne, staldarbejdet og de tæsk, han får af sin læremester. Men gamle spor begynder at samle gruppen igen. For noget er vågnet i Tuson, og denne gang ved de, hvad de leder efter.

STEMMERNES TÅRN PRÆSENTERER: K-FILERNE

STEMMERNES TÅRN PRÆSENTERER: K-FILERNE

STEMMERNES TÅRN PRÆSENTERER: K-FILERNE Celle-K er nået frem til Clyde Bowmans bjælkehytte. Langt fra Hartford, omgivet af skov, tåge og mørke, begynder gruppen at undersøge det sted, der måske gemmer på svarene, de har ledt efter. Men allerede inden de træder indenfor, står det klart, at noget ved stedet føles forkert. Mens agenterne forsøger at holde hovedet koldt og arbejde systematisk, begynder grænsen mellem mistanke og frygt langsomt at blive sværere at se. For måske var Clyde Bowmans lejlighed aldrig det vigtigste sted at lede. Måske var det her. MEDVIRKENDE Tobias Bukkehave – Spilleder Scott Pond – spillet af Brian Mørk Grace August Wake – spillet af Michael Margaret “Maggie” Benz – spillet af Anna Lea Richard “Itchy” Banks – spillet af Brian Hvis du vil vide mere om Delta Green, så besøg stemmernes.dk.

STEMMERNES TÅRN PRÆSENTERER: K-FILERNE Celle-K har forladt Hartford og er på vej mod Clyde Bowmans ensomt beliggende bjælkehytte. Det, der begyndte som en simpel oprydningsmission, føles efterhånden som noget helt andet. Mens mørket falder på over skovene omkring Coldbrook, gennemgår agenterne de sidste spor fra Bowmans liv. Gamle fotografier, glemte dokumenter og små detaljer begynder langsomt at tegne et billede af en mand, der måske skjulte mere, end nogen havde forestillet sig. Men vejen mod sandheden er sjældent lige. Og nogle gange er det ikke det, der venter ved destinationen, man skal frygte. Det er det, man møder undervejs. MEDVIRKENDE Tobias Bukkehave – Spilleder Scott Pond – spillet af Brian Mørk Grace August Wake – spillet af Michael Margaret “Maggie” Benz – spillet af Anna Lea Richard “Itchy” Banks – spillet af Brian

STEMMERNES TÅRN PRÆSENTERER: K-FILERNE Celle-K har overlevet deres første møde med Delta Green.

STEMMERNES TÅRN PRÆSENTERER: K-FILERNE Celle-K er sendt til Hartford for at rydde op efter en afdød Delta Green-agent.

STEMMERNES TÅRN PRÆSENTERER: K-FILERNE Celle-K har fået deres første opgave.

STEMMERNES TÅRN PRÆSENTERER: K-FILERNE Fire mennesker. Fire forskellige liv. Én besked.

STEMMERNES TÅRN PRÆSENTERER: K-FILERNE Hvad er Delta Green? Hvem er Celle-K? Og hvorfor er der sandheder, som aldrig burde komme frem i lyset? I dette afsnit 0 introducerer Tobias Bukkehave lytterne til Delta Green. Et moderne horrorrollespil inspireret af Lovecraft, konspirationsteorier, hemmelige myndigheder og den kosmiske rædsel, der gemmer sig lige bag vores virkelighed. Sammen dykker bordet ned i spillets univers, historie og regler, mens de skaber de karakterer, der snart skal tage deres første skridt ind i mørket. For når først man har set, hvad der gemmer sig på den anden side af virkeligheden, findes der ingen vej tilbage. MEDVIRKENDE: Scott Pond – spillet af Brian August – spillet af Michael Margaret "Maggie" Benz – spillet af Anna Lea Richard "Itchy" Banks – spillet af Brian Programlederen - Tobias Bukkehave Næste uge begynder den første operation, når Celle-K kastes ud i det klassiske Delta Green-scenarie Last Things Last.

Dybt under jorden står spillerne ansigt til ansigt med det, hele sæsonen har ledt frem mod. Monolitten er næsten trukket fri. Kultisterne arbejder videre uden tøven. Og noget ældgammelt er begyndt at røre på sig i mørket under dem. Mens dæmonen forsøger at holde dem tilbage, bliver det hurtigt tydeligt, at kampen ikke handler om at vinde. Den handler om at stoppe forbindelsen. Finalen på første sæson af Når Mørket Tager Dig. Medvirkende René som Stuk, paladin / warlock Timmi som Belmon Van Holsing, ranger Annalea som Ædda Marvsdatter, rogue Johanne som Leopold Van Holsing, cleric Andreas som Ebbe Foldsøn, monk Spillet ledes af Christian Fuhlendorff.

Der er ikke noget tilbage at vende hjem til. Efter det, der møder dem i Tornevig, er der kun én retning tilbage: frem. Sporene fører dem væk fra alt, de kendte, og ud i noget, der føles langt ældre, og langt værre. Langsomt begynder sandheden at tage form. Det, der er blevet gjort, er ikke tilfældigt. Det er planlagt. Systematisk. Og det er næsten færdigt. Dybt under jorden finder de det. Noget, der har været der længe. Noget, der bliver trukket op. Og noget… der allerede ved, de er der. Medvirkende René som Stuk, paladin Timmi som Belmon Van Holsing, ranger Annalea som Ædda Marvsdatter, rogue Johanne som Leopold Van Holsing, cleric Andreas som Ebbe Foldsøn, monk Spillet ledes af Christian Fuhlendorff.

Hertugen er død. Og med ham begynder noget langt større at bryde sammen. Mens spillerne forsøger at flygte fra Tornsborg Slot, bliver det tydeligt, at de ikke bare har stoppet noget. De har udløst noget. Slottet giver efter og det samme gør virkeligheden. Men det værste venter ikke bag dem. Det venter derhjemme. Da de vender tilbage til Tornevig, er der sket noget, som ikke kan lave om, men ændre alt. IKKE FOR SARTE SJÆLE. STEMMERNES TÅRN BLIVER MØRKT Medvirkende René som Stuk, paladin Timmi som Belmon Van Holsing, ranger Annalea som Ædda Marvsdatter, rogue Johanne som Leopold Van Holsing, cleric Andreas som Ebbe Foldsøn, monk Spillet ledes af Christian Fuhlendorff.

Inde på Tornsborg Slot begynder tingene at eskalere. Det, der startede som en infiltration, udvikler sig hurtigt til noget langt mere… tja uforudsigeligt, men det er også svært at ligge en plan, når man ikke rigtig ved hvad man skal. Midt i kaosset får de et glimt af sandheden. Noget er allerede sat i gang. Noget, der rækker langt ud over slottet og langt ud over det, de troede, de kæmpede imod. Medvirkende René som Stuk, paladin Timmi som Belmon Van Holsing, ranger Annalea som Ædda Marvsdatter, rogue Johanne som Leopold Van Holsing, cleric Andreas som Ebbe Foldsøn, monk Spillet ledes af Christian Fuhlendorff.

Tornsborg Slot ligger foran dem. Men noget er galt. Byen omkring slottet er forladt. Døre står åbne, gaderne er tomme, og der er ingen tegn på liv, kun spor af, at noget er sket hurtigt… og voldsomt. Da de støder på en af de få, der stadig gemmer sig i ruinerne, begynder sandheden at tegne sig. Folk er ikke bare forsvundet. De er blevet taget. Og det, der er blevet efterladt, giver flere spørgsmål end svar. Noget bevæger sig i mørket mellem husene. Noget der ikke helt kan forklares. Hvis de vil forstå, hvad der er sket med Tornevig, og hvad der foregår mellem verdenerne, er der kun én vej frem. Ind på slottet. Medvirkende René som Stuk, paladin Timmi som Belmon Van Holsing, ranger Annalea som Ædda Marvsdatter, rogue Johanne som Leopold Van Holsing, cleric Andreas som Ebbe Foldsøn, monk Spillet ledes af Christian Fuhlendorff.

Efter sammenstødet med Hertugen, eller i hvert fald en der minder om ham, falder verden fra hinanden. Mens de forsøger at forstå, hvad der er sket på den anden side, begynder spørgsmålene at presse sig på. Hvad er forbindelsen mellem verdenerne? Hvor ligger broen egentlig? Og hvem eller hvad styrer det hele? Ikke alle i gruppen er enige om, hvad der er rigtigt at gøre. Magi, tro og frygt støder sammen, mens de forsøger at finde en retning. Sporene peger mod Tornsborg. Medvirkende René som Stuk, paladin Timmi som Belmon Van Holsing, ranger Annalea som Ædda Marvsdatter, rogue Johanne som Leopold Van Holsing, cleric Andreas som Ebbe Foldsøn, monk Spillet ledes af Christian Fuhlendorff.

Tilbage på Vinterog begynder tingene at falde på plads. Spillerne finder hinanden igen i de fremmede kroppe og bevæger sig længere ind i centret, hvor noget ikke længere føles som behandling, men som forberedelse. Rum, der ikke burde findes. Systemer, der holder øje. Og mennesker, der bliver udvalgt til noget større. Sporene fører nedad. Og under Vinterog finder de noget, der ikke burde være der. Medvirkende René som Stuk, paladin Timmi som Belmon Van Holsing, ranger Annalea som Ædda Marvsdatter, rogue Johanne som Leopold Van Holsing, cleric Andreas som Ebbe Foldsøn, monk Spillet ledes af Christian Fuhlendorff.

Tilbage på Vinterog begynder spillerne at finde hinanden igen, denne gang med en klarere forståelse af, at det ikke bare er en drøm. De forsøger at navigere i fremmede kroppe, undgå personalets opmærksomhed og finde ud af, hvor de andre er. Små tegn begynder at pege i samme retning: et navn, et kort, en gentagelse, der ikke føles tilfældig. Noget hænger sammen. Men mens de forsøger at samle sig og finde en vej ud, bliver det tydeligt, at Vinterog ikke bare er et sted, man opholder sig. Det er et sted, man bliver gjort klar til noget. Og nogle er allerede videre i processen end andre. Medvirkende René som Stuk, paladin Timmi som Belmon Van Holsing, ranger Annalea som Ædda Marvsdatter, rogue Johanne som Leopold Van Holsing, cleric Andreas som Ebbe Foldsøn, monk Spillet ledes af Christian Fuhlendorff.

Efter mødet med elveren Sylvara forsøger gruppen endnu en gang at krydse broen mellem verdenerne. Denne gang går det ikke helt som planlagt. Pludselig er de tilbage på Vinterog, men ikke sammen, og ikke under de samme forhold som før. Nogle er spændt fast, andre bliver sat til mærkelige opgaver, og nogle opdager, at de måske ved mere om stedet, end de burde. Langsomt begynder brikkerne at falde på plads. En tegning. Et navn. Et sted under jorden. Men før de kan nå at samle trådene, bliver det klart, at nogen allerede er et skridt foran dem. Medvirkende René som Stuk, paladin Timmi som Belmon Van Holsing, ranger Annalea som Ædda Marvsdatter, rogue Johanne som Leopold Van Holsing, cleric Andreas som Ebbe Foldsøn, monk Spillet ledes af Christian Fuhlendorff.

Høsten er i hus i Tornevig, og byen fejrer det med musik, mad og dans. Men midt i festlighederne er der flere, der ikke helt kan ryste følelsen af, at noget er forkert. En underlig drøm går igen. Et fremmed sted. Fremmede kroppe. Noget der ikke giver mening – og alligevel føles virkeligt. Da en mystisk besked bringer dem sammen ved den gamle lade, opdager de hurtigt, at de ikke er de eneste, der har mærket sprækkerne i verden. Noget er ved at røre på sig under Tuson. Medvirkende René som Stuk, paladin Timmi som Belmon Van Holsing, ranger Annalea som Ædda Marvsdatter, rogue Johanne som Leopold Van Holsing, cleric Andreas som Ebbe Foldsøn, monk Spillet ledes af Christian Fuhlendorff.

Efter mødet med forstanderen på Vinterog begynder to verdener at kæmpe om pladsen. Hvide vægge og psykiatriske rutiner flimrer, og pludselig står de igen i Tornevig. Eller gør de? Høsten er i gang. Livet fortsætter, som det altid har gjort. Bønderne synger, roerne bæres, og skatten til Tornsborg skal betales. Men noget er forandret. De husker mere denne gang. Og de husker hinanden. Er det en illusion? En forbandelse? En forbindelse? Medvirkende René som Stuk, paladin Timmi som Belmon Van Holsing, ranger Annalea som Ædda Marvsdatter, rogue Johanne som Leopold Van Holsing, cleric Andreas som Ebbe Foldsøn, monk Spillet ledes af Christian, der fortsætter rejsen i Tuson, en verden hvor virkeligheden ikke altid er den, den udgiver sig for at være.

Fem mennesker fra den lille landsby Tornevig vågner et sted, de aldrig har været før. Ikke i deres egne senge. Ikke i deres egne kroppe. Og ikke i deres egen verden. I stedet befinder de sig på et psykiatrisk center i Danmark. De bliver kaldt ved fremmede navne. Får at vide, at deres minder er vrangforestillinger. At Tornevig ikke findes. Velkommen til starten på en sæson, hvor virkeligheder begynder at glide ind i hinanden og hvor spørgsmålet ikke er, hvad der er sandt, men hvem der bestemmer sandheden. Medvirkende René som Stuk, paladin Timmi som Belmon Van Holsing, ranger Annalea som Ædda Marvsdatter, rogue Johanne som Leopold Van Holsing, cleric Andreas som Ebbe Foldsøn, monk Spillet ledes af Christian, der endnu en gang åbner døren til Tuson og denne gang også til noget helt andet.

“I dette afsnit skaber spillerne deres nye karakterer, og du som lytter får muligheden for at lære dem at kende, før eventyret for alvor begynder. Hvem er de? Hvad driver dem? Og hvordan passer de ind i den lille landsby Tornevig” Tornevig er en lille landsby i en verden, der for længst er brudt sammen. Høsten er knap. Vinteren er hård. Skatten til Tornsborg skal betales, uanset prisen. Livet fortsætter, fordi det skal. Men noget bevæger sig under overfladen. Noget er sat i gang dybt under Tuson. Noget, der måske ikke engang kan stoppes. Stemmernes Tårn er en D&D rollespilspodcast, hvor fem efterhånden erfarne spillere: Annalea, René, Andreas, Timmy og Johannes, igen træder ind i Christians fantasyunivers og forsøger at forstå, hvad der er op og ned, når verden begynder at glide. For bare fordi det er et fantasy-eventyr, er der jo ingen grund til, at vi ikke også skal forbi en psykiatrisk afdeling i nærheden af København.

Finaleafsnittet. Efter fire års fortælling når Tågen over Tuson sin afslutning. Alle spor samles, og vores helte står endelig over for konsekvenserne af de valg, der er truffet undervejs. Det, der har bevæget sig i skyggerne gennem hele eventyret, bliver nu synligt og kan ikke længere ignoreres. Ikke alt kan løses med magt. Ikke alle svar føles som sejre. Men noget må afsluttes. Dette afsnit er optaget live på Play Teater og er det sidste kapitel i denne sæson af Stemmernes Tårn. Tak fordi du har fulgt rejsen hele vejen hertil.

Dette afsnit er optaget live på Play Teater foran et publikum og er det første af to afsluttende shows i Tågen over Tuson. Efter en rejse der har varet fire år er vores helte nu tæt på en løsning. Tågen der har hvilet over Tuson i mere end tusind år begynder at lette men før noget kan standses må sandheden frem. Hvem står egentlig bag. Og kan vedkommende stoppes. Dette afsnit markerer begyndelsen på finalen og er gjort frit tilgængeligt for alle efter beslutning fra De Indviede, så alle kan være med når eventyret går ind i sin sidste fase. Tjek Stemmernes Tårns YouTube kanal

Dybt under Månen Um er der ingen sikre veje tilbage. Rum åbner sig, lukker sig igen og tester mere end styrke. Her gælder ikke mod, men forståelse. Gruppen presses fysisk og mentalt, mens noget ældre end dem selv kræver orden i kaosset. Stemmer fra fortiden blander sig med nutidens valg, og én beslutning får konsekvenser, der ikke kan trækkes tilbage. Da stilheden sænker sig, står det klart, at ikke alle skridt fører samme sted hen.

Dorn, Malcolm Balix, Gnufixia og Kælk når frem til Månen Um. Under dem strækker et øde landskab af sølvfarvet sand sig, stille og fremmed. Midt i tomheden står en enorm løvestatue og spejder mod Tuson, som om den venter. Sporene efter tidligere besøgende er tydelige, men ingen er tilbage til at fortælle hvorfor. Gåder bliver stillet, ord vejet, og hvert skridt fremad føles som et valg, der ikke kan fortrydes. Da en port i sandet åbner sig, bliver det klart, at Månen ikke blot er et sted, men en prøve.

Kaosset ombord er langt fra overstået. Efter mødet med den første parasit opdager Dorn, Malcolm Balix, Dom Briosh, Gnufixia og Kælk, at truslen har spredt sig dybere ind i kaldurskibet end frygtet. En ny rædsel bryder fri, større, tungere og fyldt med noget, der bevæger sig indeni. Heltene må tænke hurtigere end orme kan kravle, og en desperat plan bliver sat i værk for at få monstret ud af skibet, før alt går galt.

Ombord på kaldurluftskibet vågner Dorn, Malcolm Balix, Dom Briosh, Gnufixia og Kælk til en uro, ingen først kan forklare. Noget er galt. Spor i mørket peger på, at en ukendt kraft har fundet vej ind på skibet – og måske ind i én af dem. Mens skibet fortsætter mod månen, må heltene bevæge sig gennem dunkle korridorer, madkamre og maskinrum, hvor mærkelige lyde og forvredne spor gør det klart, at de ikke er alene. En jagt begynder, men skibet er stort, og det, de leder efter, er hurtigere end de tror. En trussel, der ikke angriber med våben – men med værter. Afsnittet er klaustrofobisk, intenst og fyldt med stigende paranoia. Noget bevæger sig under brædderne. Og det vælger selv, hvem det vil tæt på.

Dværgene Esel Bundgod og Jarl Karl er i følge med Orken Uff StorkRammer og elveren Enheldild Bredblad draget ned i det unaturlige hul der er hvor deres mine og Horn Pubben engang var. Her møder de ukendte fjender og stærke følelser. Måske endda noget dybere og ældre end selv de gamle racer?

Dette er et oneshot eventyr over to dele. Både for at teste Stemmernes Tårn af på en anden måde... og fordi Christian lå syg Del 1. I en tid før menneskene mødtes orkerne fra stepperne, skovens elvere og bjergets dværge et sted der i dag ligger under søens vand der omkranser Stemmenes tårn Det første Timus møde skulle sikre fred og handel. Men Horn Pubben, dværgenes eneste kro springer i luften og en gruppe af usandsynlige helte må undersøge hvad der er los! Spiller: Annalea, Sabrina, Johannes og Andreas. DM: Brian Dyg Arp

Tiltrækningsstrålen er slukket, og Cosmos Universitet driver stille i kredsløb over Tuson. Et rødt lys gløder og maskinerne begynder at vågne på ny. Heltene forsøger at finde en vej ud, men hver dør fører dybere ind i det ukendte. Noget bevæger sig i mørket, og virkeligheden selv synes at forskyde sig omkring dem, på deres vej tilbage mod luftskibet

Luftskibet hænger stadig fanget i Cosmos Universitetets tiltrækningsstråle. Og inden i den store metalfirkant har heltene fundet det rum, hvor strålen kan standses, et maskinrum oplyst af turkis glød og drevet af en mærkelig krystal. Men de er ikke alene. Forvredne, halvlevende gnomer vandrer stadig gennem universitetet, bundet til maskineriet som rådne led i en glemt opfindelse. Da heltene forsøger at skjule sig, bliver de opdaget og en kamp bryder ud mellem skygger, tandhjul og skrig.

Efter en nat i frostkæmpernes sale vågner Sean, Sonny, Seren og Hellawig blandt sne og sten. Kong Bisfrost samler dem til et helligt ritual, hvor seks mægtige frostkæmper bindes til et magisk horn, en gave der kan påkalde deres styrke i nødens stund. Med hornet på ryggen og tågens kulde i hælene drager heltene mod nord. Der i det frosne øde siges et gammelt giganthoved at gemme indgangen til et gnomisk tempel, og dybt derinde tågekapslen som engang fængslede Tågen, Alletings vrede.

Kampen på dækket er ovre, men faren er langt fra forbi. Heltene hænger stadig fanget i strålen fra Cosmos Universitetet, mens Dravik Tohr og besætningen forsøger at frigøre luftskibet. I lyset fra den mærkelige firkant, der svæver i himlen, ses nu konturerne af noget enormt, en død metallisk by i himlen. Dorn bliver tilbage for at holde øje med skibet, mens Malcolm, Gnufexia, Don Brioche og Kælk springer fra sten til sten og træder ind i universitetets indre. Her møder de et forladt, men levende sted, korridorer fyldt med blå pulserende lys, dværgeruner og statuer der synes at følge deres bevægelser.

Heltene befinder sig stadig fanget i den mystiske lysstråle, der trækker deres luftskib mod Cosmos Universitetet. Ud af mørket vælter horder af vanvittige, døde gnomer frem, og kampen på dækket bryder for alvor løs. Dorn, Malcolm, Gnufexia, Don Brioche og Kælk kæmper side om side med kaptajnen og besætningen af Keldurer, Ørkensværge og Halvbærere, mens fjenderne kravler ind fra alle sider. Pile flyver, magiske toner fra luttens strenge sprænger fjender i stykker, og blodige nærkampe raser hen over skibet.

Eventyrerne forlader Tikaloc havn og træder ombord på et enormt luftskib, der bringer dem højt op over Tuson. De møder skibets styrkvinde Dravik Tohr og besætningen af Keldurer, Ørkensværge og Halvbærere. Undervejs får heltene tildelt deres egne kahytter, gaver og våben, men stemningen bliver hurtigt alvorlig, da skibet fanges af en mystisk kraft.

Efter den hårde kamp mod den falske hydra får heltene endelig et øjebliks ro – men roen viser sig hurtigt at være noget andet, end de havde forestillet sig. Dybere inde i Tikalocs hjerte møder de både renselse, overflod og fremmede ritualer, hvor alt føles nøje iscenesat. Mens mistanken vokser, og gamle traumer presser sig på, må gruppen afgøre, om de overhovedet kan stole på det, der bliver serveret for dem. Hosted by Simplecast, an AdsWizz company. See pcm.adswizz.com for information about our collection and use of personal data for advertising.

Sne og stilhed følger vores helte, efter de med nød og næppe overlevede mødet med det, der lå gemt under isen. Med tæerne kolde og nerverne spændte bevæger de sig videre mod gnomernes kapsel, men bjergene vogter ikke længere i tavshed. For noget stort har fået færten af dem. Noget tungt. Noget sultent. Vil de igen undslippe, som da de stod ansigt til ansigt med Rimskæl? Eller har heldet forladt dem på det værst tænkelige tidspunkt? Et afsnit med tunge fodspor, stigende spænding og måske et glimt af noget langt ældre end tågen selv.

Kulden bider, men farerne bider hårdere. I dette intense afsnit sætter gruppen alt på spil, da en konfrontation trækker dem ind i en livsfarlig kamp midt i det iskolde nord. Tågen letter for en stund, men kun for at afsløre noget endnu værre. Taktik, terninger og desperation. Ingen kan vide, hvem der står oprejst til sidst.

De har forladt Islæ. Frostkuglen omkring byen smelter, vampyrerne rasler i kulissen, og Stivfinger fører dem mod nord, mod det ukendte. Bjergene kalder, sneen knaser, og et gigantisk offerhul åbenbarer sig i landskabet. Men hvad sker der, når broen man går på begynder at gyse? Når fraktioner mødes omkring afgrunden? Og når man ikke længere kan huske, hvem der egentlig gav én den dukke? Et afsnit med hængebroer, istapper, affaldssortering og nye spørgsmål om det glemte våben, kapslen og den sande oprindelse af tågen. De bevæger sig videre mod gnomernes skjulte bygninger og måske en ny afsløring.

I den snedækkede og dødstille by Islæ finder vores helte kun frosne skikkelser, stivnede i gang med hverdagsgerninger, midt i bevægelser, som om tiden bare er frosset. Ingen bevæger sig. Ingen ånder. Og alligevel… er der noget, der ikke føles dødt. Et blik der hænger for længe. En finger, man næsten synes, man så rykke. En fornemmelse af, at de bliver betragtet, fra øjne, der burde være dækket af is.

Dvalevant’n strækker sig ud foran dem: en uendelig, spejlblank frossen sø, hvor vinden bider, og stilheden hvæser. Heltene står på kanten af det ukendte – bag dem Suskaldskovens tåge, foran dem den forladte by Islæ. Men turen over isen er ikke bare fysisk krævende. Det er som om selve søen lytter… bevæger sig… og hvisker. En forbandet kappe, en vision fra Gnistring og mørke stemmer i tågen gør hvert skridt tungt og utrygt. Og da de endelig når frem til Islæ, virker byen alt andet end klar til at tage imod dem.

Vores helte bevæger sig ind i Suskald Skoven, et sted, hvor træerne synes at lytte, og hvor stierne vrider sig, når man vender ryggen til. Kulden bider, men det er ikke det eneste, der gør ondt. Noget i mørket tester deres sammenhold, deres dømmekraft og måske deres værdighed. Ikke alt kan bekæmpes med stål og ild. Nogle gange må man tænke skævt… eller slet ikke tænke. Følg Hellawig, Alistair, Kornstråle og Sonny i et af de mærkeligste og mest absurde afsnit til dato – hvor mørket i træerne måske ikke er det farligste…

Vinteren strammer sit greb, og heltene kæmper sig frem gennem den dybe skov nord for Nordrum, med en ny, relativ uhyggelig følgesvend ved deres side: Bob. Men skovens stilhed bedrager. Noget skjuler sig mellem grantræernes skygger, hurtigt og nådesløst. Et angreb kommer uden varsel, og selv toppen af træerne er ikke sikker. Mens sneen drysser, og nerverne flosser, bliver spørgsmålene flere: Hvem eller hvad jager dem? Og hvem fanden er Bob?